Spilformer
AmerikanerHulspilmatch, hvor de fire spillere deler 12 point pr. hul. BermudaHulspilmatch, som gives et islæt af slagspil. Vindes et hul med 1 slag, bliver spilleren 1 up, vindes det med 2 eller flere slag, bliver spilleren 2 up. Fuld handicap tildeling. Straffeslag tildeles efter slagspilregler. Best-ballHulspil, hvor en spiller er oppe mod de to eller tre andre spilleres bedste bold på hvert hul. Fuld handicaptildeling som i three-ball. Må ikke forveksles med four-ball. BisqueHulspilmatch, hvor handicapslagene ikke fordeles efter handicapnøglen, men kan tages, når spilleren ønsker det - inden green forlades. Han kan tage flere slag på samme hul. Cross countrySlagspilturnering, hvor hullerne ikke spilles i normalt forløb, men ad den vej, spillerne finder bedst, idet en bane på 9 eller 18 huller "udlægges" af turneringsledelsen f.eks. således: 1. hul: fra 1. tee til 3. green, 2. hul: fra 4. tee til 6. green, 3. hul: fra 7. tee til 13. green etc. Kaldes også ?Kryds og tværs?. Eclectic parturneringTurneringen spilles over 2-3 runder som slagspil eller stableford. Det bedste resultat på hvert hul, som spilleren har opnået i nogen af runderne, noteres og udgør tilsammen spillerens 18‑hullers eclectic resultat. Handicap tildeles med 3/4 af antal tildelte slag. Der rundes op/ned eller regnes med kvarte slag i slag spil. Kan også spilles over mange runder over en tidsperiode. I så fald tildeles 1/2 antal tildelte slag, i slagspil med afslutningsdagens handicap. FlagspilSpilles som slagspil. Regn ud, hvor mange slag du har på banen (spillehandicap) og træk en fra, hver gang du slår et slag. Når du når nul, er din runde færdig og du planter dit flag der hvor din bold ligger. Vinderen er den spiller, som kommer længst med sit flag. Har du ikke brugt alle dine slag efter de første 18 huller, begynder du på en ny runde. Four-ballKaldes ofte fejlagtigt Best-ball. Four-ball and AggregateDenne match er en udvidelse af four-ball, idet både siden med den bedste bold vinder et point, og det bedste sammenlagte (aggregate) score vinder et point. FoursomeFor to par. Kan spilles både som slagspil og hulspil. Hvert par spiller kun en bold, som spillerne skiftes til at slå til. En spiller slår ud på de lige huller, mens makkeren slår ud på de ulige. Spillehandicappet udregnes som gennemsnittet af parrets spillehandicap. GreensomeLige som foursome, men her slår begge spillere ud på hvert hul, og parret vælger så det bedste drive at spille videre med. Her udregnes spillehandicappet ud fra en formel. Spilleren med lavest spillehandicap vægter 60 procent mens makkeren kun vægter 40 procent. HallingtonHullets par ganges med 2, og antal brugte slag fratrækkes. Resultatet er de opnåede point på hullet. Hvis der bruges flere slag end 2 x par, fås 0 point. Eks.: Spilles et par 5‑hul i 7 slag, opnår man 10 - 7 = 3 point. Spilles derimod et par 4‑hul i 3 slag, opnår man 8 - 3 = 5 point.Forskellen i handicap udlignes ved at man til slut, efter at have sammentalt de opnåede point, tillægger hver enkelt spillers antal tildelte slag. Spilleresultatet bliver det opnåede antal point + antal tildelte slag. Hidden holeEfter en slagspilsrunde udtrækker turneringsledelsen et på forhånd fastsat antal huller. Resultatet er herefter summen af scoren på disse huller. En for holdsmæssig del af handicappet fratrækkes. Anvendes normalt som en ekstra turnering indlagt i den ordinære turnering. High and lowSpilles som four-ball med den tilføjelse, at også de to dårligste bolde sættes op mod hinanden. Der er således mulighed for at vinde et hul 2 up, hvis der spilles hulspil. HulspilHvert hul repræsenterer et point som der spilles om. Laveste score på hullet vinder hullet. Er scores ens, deles hullet. En match vindes af den spiller, der er flere huller op, end der er huller tilbage at spille. Ender matchen uafgjort, kan der spilles sudden death for at finde en vinder. KøbenhavnerHulspilmatch mellem Tre spillere om 6 point. KickerI stedet for at få tildelt handicapslag har spilleren ret til at slå et hvilket som helst slag om, indtil han har brugt sine tildelte slag. Omslag skal slås, inden spilleren går frem til bolden. Længste driveIndlagt konkurrence, hvor det længste drive på et på forhånd udpeget hul, præmieres. Mexican ScrambleSpilles ligesom en (Texas) Scramble, med den forskel at spilleren hvis slag lige er blevet brugt, ikke får lov at slå det næste. NassauTurnering mellem 2, 3 eller 4 spillere om 3 point. Vinderen af de første 9 huller får 1 point, vinderen af de sidste får 1 point, og vinderen af hele turneringen får 1 point. Nærmest hulletIndlagt konkurrence, hvor det slag fra tee, der ender nærmest hullet på et bestemt eller flere par 3 huller, præmieres. Par-turneringBenævntes tidligere "Bogey-turnering". Der konkurreres mod hullets par. Opnås en nettoscore lig med hullets par, får man et 0. Opnås en nettoscore bedre end hullets par, får man et +. Opnås en nettoscore dårligere end hullets par får man et ‑. Sum af + og ‑ giver resultatet. Round RobinPulje-turneringsform, hvor alle spiller mod alle i hulspilsmatcher. Den, der vinder flest matcher, er vinder. Walk-over tæller som sejr. Hvis kampen afvikles som three-balls, spares tid. Ved et større antal deltagere kan der spilles i flere puljer, idet puljevinderne mødes i en finalekamp eller finalepulje. Round Robin sikrer i modsætning til det sædvanlige cupsystem, at alle spillere får flere kampe, og at en enkelt dår lig runde ikke bliver altafgørende. Scotch el. Irish TwosomeVariant af Greensome. Par 3 hullerne spilles som i Greensome. På par 4 og par 5 hullerne driver begge. Derefter slår begge andetslaget til partnerens bold og herefter vælges hvilken bold, man vil spille videre med, idet man skiftevis slår til bolden, indtil den er i hul. (Handicap som i Greensome). Kan spilles både som slagspil og hulspil. Kaldes undertiden "Chapman" eller "Pinehurst" - især hvis den spilles som mixed. ScrambleKaldes også "Texas Scramble". Holdturnering for 2, 3 eller 4 spillere. Holdene bør sammensættes således, at handicap er unødvendigt. På hvert hul driver alle, hvorefter man vælger det bedste drive. Herfra slår alle så deres andet slag. Af disse vælges igen det bedste, hvorfra alle slår deres tredjeslag osv. Det anbefales at tilføje den proposition, at samtlige spilleres drives skal vælges mindst 4 gange (tremandshold dog 5 gange og tomandshold 6 gange). Skins gameHulspil om pengepulje, hul for hul. Hver spiller indskyder et identisk beløb i en pulje på hvert hul. Vinderen af hullet får puljen, men der må kun være én vinder på hullet. Vindes hullet ikke af én og kun én spiller, går puljen videre til næste hul, hvor den øges med de nye indskud. Alle spillerne er med igen på næste hul om den samlede pulje, også de, der ikke var blandt de bedste på det foregående hul. Handicaptildeling som i three-ball. SlagspilTæl dine slag på hvert hul og læg dem sammen efter runden. Spilleren der har brugt færrest slag vinder. Kan spilles uden handicap ("scratch") eller med handicap, hvor spillehandicappet trækkes fra bruttoscoren for at få nettoscoren. Snore turneringSpilles uden handicap. I stedet får hver spiller en halv meter snor for hvert slag, som spillehandicappet giver. Under turneringen må spilleren flytte sin bold ‑ inden for banens grænser ‑ uden at tælle et slag, hvis et tilsvarende stykke af snoren afklippes. Når snoren er brugt, har spilleren anvendt sit handicap. Man kan ?snore? sin bold i hul. Turneringen spilles efter slagspilregler. StablefordDen mest udbredte spilform. Spillehandicappet fordeles på de enkelte huller. Hvis spilleren bruger det tildelte antal slag, opnås to point, Bruges færre slag opnås flere point og vice versa. Hvis spilleren scorer 36 point svarer det til hans handicap. SunningdaleHulspilmatch. Spilles uden handicap. En spiller skal, når han bliver 2 up, afgive slag på de følgende huller, så længe han er 2 (eller flere) up. Three-ballHulspil mellem tre personer, hvor hver af spillerne spiller mod de to andre samtidigt. Spilleren med det færreste antal tildelte slag nulstilles, og de to andre spilleres slag udregnes herefter. ThreesomeTo spillere spiller sammen mod én modstander. De tildeles gennemsnittet af deres tildelte slag og skiftes til at slå til bolden. Kan spilles både som slagspil og hulspil. Tre-jerns turneringHver spiller må kun medbringe og anvende et begrænset antal køller, f.eks. 3. UlvematchPartnermatch med vekslende partnere, som spilles af fire spillere med hver sin bold. Handicaptildeling som i four-ball hulspil. Slag fordeles efter handicapnøglen. På 1. hul trækkes der lod om honnøren og rollen som "ulv". På de følgende huller er det spilleren med laveste nettoscore på det foregående hul, der er ulv. |


