For kun 800 kr. kan du blive fleksmedlem i Ærø Golf Klub, inkl. 1 gratis runde golf årligt.
Derudover skal du betale fuld greenfee, også på Ærø.
Vi bliver din nye hjemmeklub, og du modtager et DGU medlemskort med alle de rettigheder det indebærer for at spille golf på danske og udenlandske baner.
Du skal være i besiddelse af et golfkørekort/grønt kort, eller du skal være tidligere eller nuværende medlem af en dansk eller udenlandsk golfklub.
Medlemskabet er velegnet for golfspillere, som ikke har tid til at spille golf så tit.
Du kan selv regulere dit handicap i golfbox.
Du får samme rettigheder som andre medlemmer af klubben, herunder deltagelse i matcher og turneringer, mod betaling af fuld greenfee.
DGU har sat en grænse for hvor mange medlemmer en dansk klub må optage totalt, og bestyrelsen i Ærø Golf Klub har besluttet at der maksimalt optages 1.000 fleksmedlemmer.
Har du spørgsmål til medlemskabet, er du velkommen til at sende en mail til klubben.