​Prøvemedlemskab

Lær at spille golf i 2023

Ærø Golf Klub tilbyder nu gratis træning hele 2023, for alle nye medlemmer som ikke har været medlem af en golfklub før.

Som prøvemedlem får du mulighed for at komme til en til to holdtræninger helt gratis, hvor du kan prøve det af og se om det er noget for en. Vi sørger for at du får undervisning og der er udstyr som du kan låne. Der vil være andre nye golfere og sammen vil i få kyndig vejledning af vores træner. Alt sammen ganske gratis. Skulle du have mod på mere efter de første par gange, så kan du for bare 500,- få hele 2 måneders holdtræning, lån af udstyr, gøre frit brug af vores træningsanlæg og spille alt det du vil på vores korthulsbane. Du vil derudover også modtage regelundervisning og så er der mulighed for at spille med i små uformelle matcher, hvor vi bagefter hygger sammen og tænder grillen hvis vejret tillader det.

Så har du mod på at prøve noget nyt, møde ny mennesker, få motion og indgå i et uformelt og hyggeligt sammenhold, så kig forbi Ærø Golf Klub.

Træning er onsdage 16-17 og for dem der har tid og lyst, så spiller vi et par huller på banen bagefter og griller en pølse hvis stemningen er til det.

De første 2 måneder vil du for bare 500,- få:

Ugentlig undervisning og træning
Gratis lån af udstyr
Gratis spil på korthulsbanen og hele træningsområdet
Gratis spil på 18 hullers banen, når du er godkendt til det

Efter endt prøvemedlemsskab, kan man overgå til fuldt medlem af klubben og betale kontingent svarende til det antal måneder der er tilbage af året. Selv efter at man bliver fuldt medlem, så er der stadig gratis holdtræning og lån af udstyr resten af sæsonen.

Tilbuddet gælder kun for nye spillere med fast bopæl på Ærø, der ikke har været medlem af DGU før.

Er du i tvivl eller har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte formanden for begynderudvalget Bente Mose
Tlf.: 2932 2976

E-mail: bentemose@outlook.dk

KONTAKT

Ærø Golf Klub

Skjoldnæsvej 8
5985 Søby Ærø
Tlf.: 2145 8863
E-mail: info@aeroegolf.dk

CVR: 27888674