MELD DIG IND I EN Golf KLUB HVOR FÆLLESSKABET OG SPILLET ER I CENTRUM

Ærø Golf Klub tilbyder flere forskellige medlemskaber. Alt fra medlemskab som koster ganske lidt om året og giver dig et DGU kort, men ikke frit spil på banen, til et fuldtids medlemskab med gratis spil på Ærø Golf Klub og DGU kort til at spille andre golfbaner i og uden for Danmark.


Har du spørgsmål omkring medlemskab, så ring på +45 2145 8863
eller skriv en mail på info@aeroegolf.dk

Klubber-i-klubben

Klubben afholder turneringer som f.eks. sponsordag, klubmesterskaber og Pink Cup, hvor vi støtter Kræftens Bekæmpelse og mange flere. Ugentligt er der “klub-i-klubberne” turneringer. ‘Klubberne’ er åbne for alle og kræver blot et medlemskab til Ærø Golf Klub. Fælles for alle ‘klubberne’ er en hyggelig stemning, ha’ det sjovt sammen med hinanden og selvfølgelig spille al det golf man orker.


Nogle ‘klubber’ spiller 18 huller golf og andre nøjes med mindre.

  • Senior klubben - Mandage med tee off kl 10:00 - Match fee 20,-
  • Driverklubben - Tirsdage med tee off kl 08:30 - Match fee 20,-
  • Dameklubben - Torsdage med tee off kl 10:00 - Gratis deltagelse

Klubhuset ligger i den gamle fyrmesterbolig ved Skjoldnæs Fyr.

MEDLEMSKABER OG PRISER


Alle priser er pr. år.

Fuldtidsmedlemskaber

  • Senior > 24 år 6.600,-
  • Ynglinge 18-24 år 1.400,-
  • Junior < 18 år 800,-
  • Semiflex* 2.000,-
  • Flex** 800,-
  • Langdistance*** 3.200,-


Andre medlemskaber
(udløser ikke DGU kort)

  • Par 3 banen 750,-
  • Passiv 150,-
  • Prøvemedlemsskab**** Gratis i 2026


Leje af buggy

  • 1 år***** 3.000,-​

Med prøvemedlemskabet kan man starte en ny sport uden store startomkostninger og få nye udfordringer, venner, motion og fornyet energi til hverdagen. Tilbuddet gælder kun det kalenderår man melder sig ind.​

*Semiflex giver dig ret til et DGU kort, hvis du har kvalificeret dig til dette via f.eks. et golfkørekort eller har haft DGU kort i anden dansk klub. Udover DGU kort vil der også være 5 stk. 18 hullers, eller 10 x 9 hullers, green fee til Ærø Golf Klub pr. år.

**Flex giver dig ret til et DGU kort, hvis du har kvalificeret dig til dette via f.eks. et golfkørekort eller har haft DGU kort i anden dansk klub. Udover DGU kort vil der også være 1 stk. 18 hullers eller 2 x 9 hullers, green fee til Ærø Golf Klub pr. år.

***Langdistance kan kun opnås, hvis man ikke har fast adresse på Ærø og samtidig er fuldtidsmedlem af en anden dansk golfklub.

****Prøvemedlemskab Gratis prøvemedlemskab resten af 2026 er et tilbud for interesserede personer med hus på Ærø og som ikke har været medlem af en golfklub før. Der er gratis træning, regelundervisning og lån af udstyr samt fri benyttelse af alle træningsområder samt frit spil på par 3 banen resten af 2026.


Efter bestået slag- og regelprøver vil der også være frit spil på 18 hullers banen.

*****Lejeperioden kan deles i to rater: 1/1-30/6 og 1/7-31/12. Buggylejer skal kører/være med i vognen. Greenfeegæster har altid fortrinsret til leje af buggy.

Indmeldelse​

Klubben kontakter dig pr. mail inden for få dage vedr. en rundvisning i golfklubben, betaling etc.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​BLIV FRIVILLIG OG VÆR MED I DET SOCIALE FÆLLESKAB


Den frivillige hjælp er afgørende for klubbens trivsel.
Vores golfklub ville ikke kunne eksistere, hvis ikke det var for alle de frivillige kræfter, der lægges i klubben. Sammenholdet er konstruktivt og klubben er godt organiseret. Mange medlemmer er med til at løse de mange opgaver, så der kan spilles golf på Ærø.

Tag kontakt og bliv frivillig i klubben.
Ønsker du at give lidt af din tid til klubben, skal du tage kontakt til en fra bestyrelsen, din træner eller vores greenkeeper. Hvad der passer til dig og hvor behovet for hjælp ligger lige nu, tager vi en snak om. Sammen finder vi noget, som du synes er sjovt og passer ind i din hverdag.

Skriv gerne til info@aeroegolf.dk eller ring til greenkeeperen for mere info.

Opgaverne er mange og forskellige:

  • Samle bolde sammen på driving range en gang om ugen
  • Rengøre klubhuset to gange om året
  • Klippe fairways en gang hver 14. dag
  • Topdresse greens
  • Styre grillen til Golfens Dag og Fyraftensgolfen
  • Spille en runde golf med et nyt medlem


Nogle opgaver er 1-2 timer om måneden og nogle er 6-7 timer hver 14. dag. Der er opgaver som kræver, at man er i en god form, og så er der andre der kræver et minimum af kræfter for at udføre. 

På mange huller skråner banen ned mod havet. Det giver spændende udfordringer i placering af slagene på vej mod green.

Ærø Golf Klub
Skjoldnæsvej 8
5985 Søby Ærø

Tlf.: 2145 8863

(Kontakt alle dage: 9-16)
E-mail: info@aeroegolf.dk

CVR: 27888674​​

Besøg os:
Instagram

Facebook​

GOLFOPHOLD OG GRUPPER

Vi har aftaler med en del hoteller på øen om golfophold. Kontakt det sted hvor du gerne vil booke. Se under golfophold.

HUSK FÆRGEN

Er du rejsende til øen så husk at bestil færge, tur/retur. Benyt linket til Ærøexpressen og Ærøfærgerne.​